• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Plan B blev Contes triumf i Juventus og Chelsea: Nu kan Eriksen vise vejen

Foto: Getty Images

La Gazzetta dello Sport peger på, at Antonio Conte i både Juventus og Chelsea vandt mesterskabet efter at have lavet markante taktiske ændringer undervejs i mesterskabskampen. Og netop sådan en taktisk ændring er Antonio Contes beslutning om igen at gøre Christian Eriksen til en del af startopstillingen.

Af gram

Antonio Conte fik en del kritik i slutningen af sidste år, hvor Inter-cheftræneren blev anklaget for stædiged, hvad angik hans modvilje mod at bruge Christian Eriksen

Siden da har Eriksens situation dog taget en voldsom drejning, idet danskeren nu anses for at være en del af Contes foretrukne startellever. Og ifølge La Gazzetta dello Sport er det også skævt at kritisere Antonio Conte for at være en stædig træner.

- Om det var skakmat-trækket eller ej, det ved vi ikke endnu. Men Contes seneste træk kan meget vel vise sig at blive det vindende træk. For det er sådan, Antonio er: Han har sine egne idéer om fodbold. Hans tro på egne idéer er en af hans styrker. Men han forstår også nødvendigheden af at få tændt en gnist i truppen ved at tage et skridt i en ny retning. Eriksen og opstillingen med to spilfordelere er trækket, der ændrer de kort, der ligger på bordet. Ikke et revolutionært træk, men et træk, der giver hans hold noget ekstra i Scudetto-ræset, skriver La Gazzetta dello Sport. 

- Der har været meget snak om plan B, hvilket er at tage det for givet, at plan A var urørlig. I stedet har Conte overrasket alle. Han har ikke opfundet et alternativ, som kan tages i brug som nødløsning. I stedet har han ændret planen helt grundlæggende. Et dramatisk træk, som man kan forvente af de bedste. Men ikke noget, vi ikke tidligere har set fra træneren fra Salento. Tværtimod. Både i Juventus og i Chelsea sikrede Antonio mesterskabet ved at lave ændringer midt i mesterskabskampen. Er det det, vi igen ser nu?

Contes mini-revolution begyndte med mislykket Eriksen-exit
La Gazzetta dello Sport peger således på, at Christian Eriksen var helt ude af Inters projekt, og at Milano-klubbens plan var at skille sig af med den danske landsholdsprofil i januar. Det viste sig dog nemmere sagt end gjort.

- Og hvad blev resultatet af dette? I stedet for at sige farvel, endte danskeren med at blive. Og Contes lille revolution startede med ham (Eriksen, red.). Ret skal være ret, for træneren havde allerede tidligere prøvet at lave taktiske ændringer til fordel for den tidligere Tottenham-spiller. 

Antonio Conte forsøgte sig således med en 3-4-1-2, så Christian Eriksen kunne spille som offensiv midtbanespiller. Det var dog 'et mislykket eksperiment', skriver La Gazzetta dello Sport. Ændringen medførte ubalance, og Romelu Lukaku og Lautaro Martinez kom for langt fra hinanden. Conte prøvede flere eksperimenter af, men endte altså med at gå tilbage til 3-5-2.

- Nu har de to spilfordelere (Brozovic og Eriksen), mens Barella har en mere fri rolle uden at hindre Lukaku og Martinez. Eriksen forstår at håndtere begge faser af spillet (offensivt og defensivt, red.), og alt ser ud til at fungere perfekt. 

Udekamp mod Napoli ændrede Contes skæbne
La Gazzetta dello Sport peger på, at Antonio Conte ofte kritiseres for at være for stædig. Avisen peger dog på, at den italienske stjernetræner tidligere har vist, at han forstår at lave ændringer, når det er nødvendigt. Contes oprindelige plan, da han startede i Juventus, var således at spille 4-2-4. I en udekamp mod Napoli valgte Conte dog at gå over til 3-5-2, da Claudio Marchisio var ude. 

- Det var den aften, der ændrede skæbnen for træneren Conte, som tog denne formation med, da han blev landstræner. Der var ikke tid til revolutioner. I Chelsea var situationen dog en anden.

Total revolution i Chelsea
La Gazzetta dello Sport peger således på, at Conte efter sin ankomst til Stamford Bridge ønskede at forsøge med 4-2-4 igen, hvorefter han eksperimenterede med 4-3-3 og 4-2-3-1, før han endte med 3-4-3, hvilket gav den rette balance. Diego Costa lå på toppen, flankeret af Pedro og Eden Hazard, mens Victor Moses og Marcos Alonso var kantspillere.

- En total revolution. En storslået vej til Premier League-titlen, skriver La Gazetta dello Sport.

- Både i Juventus og i Chelsea medførte de taktiske ændringer et mesterskab i slutningen af sæsonen. På papiret stiller Inter stadig op i 3-5-2-formationen. Men Eriksens indtog kan vise vejen. Vi får først senere svar på, om det var skakmat-trækket. Men nu har Conte i hvert fald opstillet brikkerne således, at han kan gå seriøst efter det.

Inters næste kamp er på søndag mod Genoa.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...