Video : Tipsbladet
Generelle

Pogba hinter igen United-exit: På vej til Torino?

Pogbas Instagram-kommentar til Juventus' Bonuccis opslag sætter gang i rygter om franskmandens tilbagevenden til Italien.

Så er der gang i rygte-maskinen igen, og denne gang omhandler det Pogba og et United-exit.

Længe har der floreret rygter om, at franskmanden er færdig i United, blandt andet forstærket af, at han i sommers selv udtalte, at han følte, at han skulle prøve noget nyt.

En sommer-transfer blev dog aldrig aktuel, men da Pogba lige nu er i gang med sit fjerde år af sin fem-årige kontrakt med Manchester United, så skal United måske til at se realiteterne i øjnene og overveje et salg af midtbanespilleren, så han ikke i sidste ende kan forlade klubben på en fri transfer.

Hvis man går ud fra, at Pogba skal væk fra De røde djævle, jamen så er det store spørgsmål, hvor han skal hen - Real Madrid eller Juventus?

Nu har Pogba måske selv givet et hint, efter han kommenterede på et Instagram-billede som Leonardo Bonucci har postet.

Bonucchi delte et opslag på Instagram, hvor Juventus' spillere jublede over at have sikret sig avancement i Champions Leauge, hvortil Pogba har kommenterede:

- Capitanooooooo (efterfulgt af flere smileyer med hjerter som øjne), skriver han.

Det italienske medie Tuttosport skriver også, at de mener at vide, at Juventus er klar til at betale 120 millioner Euro for franskmanden, da de mener, at han har den samme kommercielle værdi som Ronaldo, og dermed lynhurtigt ville kunne "tjene pengene" ind igen.

Om 120 millioner Euro er nok, er dog ikke til at sige, da United allerede i sommers slog fast, at de ikke ville sælge midtbanespilleren for mindre end 150 millioner Euro.