• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Engelsk stjerne 'er nødt til' at skifte til en af disse tre klubber

Foto: Getty Images

Ifølge Manchester United-ikonet Paul Scholes er Jack Grealish nødt til at forlade Aston Villa hurtigst muligt.

Af gram

Jack Grealish har længe fremstået som en af de bedste spillere med engelsk pas, men midtbanespilleren spiller ikke for en af de store klubber i Premier League. 

Den 25-årige Grealish blev sidste sommer rygtet til Manchester United, men endte i september med at underskrive en ny aftale med Aston Villa - en aftale, der løber frem til 2025. Ifølge Manchester United-legenden Paul Scholes er Jack Grealish dog nødt til at skifte klub, selvom Aston Villa-profilen anses som en bejler til at blive kåret til årets spiller i Premier League.

- Tag ikke fejl, jeg elsker ham som spiller. Men hvis han leverede det her for Manchester United, Liverpool eller eller Manchester City - en af topklubberne - så ville han helt sikkert være deroppe af, måske i top tre. Der er intet pres på Villa. Hvis han spillede for en topklub, så ville han være nødt til at vinde hver eneste uge, lyder det, ifølge Optus Sport, fra Paul Scholes. 

- Jack Grealish er nok ligesom Paolo Di Canio. Det hele handler om ham i Aston Villa. Han er nødt til at komme væk nu. Til en klub, der vinder hver eneste uge, og hvor der er pres for at vinde trofæer. Han er i stand til at gøre det, men der vil altid være en tvivl, indtil han faktisk gør det.

Koster næsten 700 millioner
Ifølge Goal vil Aston Villa efter sigende være klar til at lytte til bud på over 685 millioner kroner. Klubber som Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal og Tottenham overvejer angiveligt at byde på Grealish, der i denne sæson har leveret syv mål og 12 assists i 23 Premier League-kampe. 

Goal skriver, at prisen på Grealish kan blive endnu højere, hvis Aston Villa-stjernen ender med at præstere under sommerens EM-slutrunde. I øjeblikket er Grealish dog ikke sikker starter under Gareth Southgate. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...