Video : Tipsbladet
Generelle

Presset Guardiola: Tvunget til at bruge akademi-spillere

Ifølge Manchester Citys træner er der kun 13 spillere fra førsteholdet, der er i form til at spille kampe.

Med en lang række førsteholdsspillere ude stillede Manchester City med et særdeles ungt hold i torsdagens Carabao-kamp mod Bournemouth.

Her fik de unge akademi-spillere Adrian Bernabe, Thomas Doyle, Taylor Harwood-Bellis og Liam Delap chancen fra start, og det var ikke helt efter planen, afslørede Pep Guardiola efter kampen.

- Som situationen er lige nu, så har vi brug for spillerne fra akademiet. Vi har kun 13 skadesfri spillere, siger den spanske træner ifølge Goal.com.

Læs også:Liverpool videre efter målfest i Carabao Cup

Trods de mange akademispillere i startopstillingen, så lykkedes det Manchester City at spille sig forbi Bournemouth med en 2-1 sejr, og efter kampen var Guardiola heller ikke sen til at rose sit unge mandskab.

- Det var en god kamp, men alle vores unge spillere som Tommy, Taylor og Liam spillede på et højt niveau. De var alle rigtig gode, sagde Guardiola efter kampen og fremhævede alligevel en af dem.

- Som 17-årig er Liam en anderledes angriber i forhold til, hvad vi har af fysik. Vi ser til træningen, hvor god en afslutter han er. Nu skal vi tage det roligt og fortsætte med at lægge på. Vi er glade for hans indsats. Han spillede rigtig godt.

Læs også:Premier League-trio videre i Carabao Cup

Guardiola sender også en salut afsted til akademiet, som har bragt spillerne frem.

- Tillykke til akademiet. Jeg er sidste skridt, men inden er der en lang række mennesker i klubben, der arbejder mod det her, og det er en kæmpe succes for dem. Det er derfor, vi har et akademi. Når vi har brug for spillere, kan vi tage spillere herfra, lyder det.

Manchester Citys næste opgave bliver mod Leicester hjemme på Etihad på søndag.

Læs også:Serie A trækker igen i Joachim Andersen

Læs også:Hård kritik af Slavia Prags bagmænd før FCM-brag: Det er værre end i Qatar

Læs også:Manchester City sparker sæsonen i gang med tre point