Video : Tipsbladet
Generelle

Presset op i en krog: Barcelona-præsident 'overvejer' at træde tilbage

Josep Maria Bartomeus dage som Barcelona-præsident ser ud til være talte...

Underskuddet i klubben er gigantisk og klubbens anfører har betegnet ham som en inkompetent løgner.

Alligevel er Josep Maria Bartomeu stadig klubpræsident for Barcelona. 

Det kan dog snart være slut. Og måske endnu snarere end forventet.

Under pres efter underskriftsindsamling 
Efter Messi-sagaen blev det kommende præsidentvalg i Barcelona således fremrykket til marts 2021. Her forventer kun ganske få, at Bartomeu har en chance for at blive genvalgt. 

Ifølge den spanske avis Diario Sport 'overvejer' Bartomeu således allerede nu at trække sig som præsident. Årsagen er, at der er blevet indsamlet nok underskrifter blandt klubbens medlemmer til et såkaldt mistillidsvotum. 

Bartomeu har tidligere overvejet at træde tilbage, hvorefter han skrottede idéen igen. Denne gang er der dog tale om en ganske svær situation for den forhadte præsident, hvis dage som klubbens leder formentligt er talte.