Video : Tipsbladet
Generelle

PSG-stjerne går i flæsket på Mbappé efter kontrovers

Kylian Mbappé har ikke ageret optimalt, lyder det nu fra holdkammeraten Angel di Maria, der ikke er imponeret over franskmandens opførsel i weekenden.

Kylian Mbappé havde i lørdags et mindre sammenstød med PSG-cheftræner Thomas Tuchel, efter at tyskeren udskiftede den unge stjerneangriber.

Mbappé var langt fra tilfreds med udskiftningen, og var ikke interesseret i at lytte til Tuchels forklaringer på sidelinien, selvom tyskeren forsøgte at holde fast i den unge franskmand.

PSG holdt dagen efter et krisemøde, hvor begge parter deltog, og Tuchel erkendte efterfølgende, at der ikke var tale om god situation. 

Opsang fra argentinsk holdkammerat
Dermed skulle man tro, at sagen var lukket. Men nu har Kylian Mbappés holdkammerat i PSG, Angel di Maria, valgt at komme med en opsang til den unge angriber.

- Kylian ønsker at score, men træneren vurderede, at han skulle udskiftes. Der er folk på bænken, som ønsker at komme ind, og som har niveauet. Det er han nødt til at fatte, lyder det ifølge Canal Plus fra argentineren.

Thomas Tuchel udtalte efterfølgende, at han ikke forventede, at situationen ville føre til et Real Madrid-skifte for Kylian Mbappé.