Video : Tipsbladet
Generelle

Rasende fans: Barça tvunget til at slette tweet om Messis Maradona-hyldest

Barcelona er kommet i modvind på Twitter efter et opslag om Lionel Messis hyldest til Diego Maradona.

Barcelona er tirsdag blevet presset til at slette et voldsomt upopulært tweet om Lionel Messis hyldest til Diego Maradona, efter at mange fans rasede over opslaget. 

Det skriver SPORTbible

Messi scorede søndag det fjerde mål i Barcelonas 4-0-afklapsning af Osasuna, og argentineren leverede herefter en ikonisk hyldest til sin afdøde landsmand, legenden Diego Maradona. 

Messi tog således sin Barcelona-trøje af, og indenunder havde superstjernen iklædt sig en Newell's Old Boys-trøje med Maradonas nummer 10.

Mest fokuseret på rekorder
I Barcelona var man dog tilsyneladende mest optaget af, at Messis hyldest til Maradona har slået rekorder på den catalanske klubs sociale medier. 

- Hyldesten til Diego Maradona slår rekorder på FC Barcelonas sociale medier, lød det således i et tweet fra storklubben.

Skuffede fans
Og Barcelonas tweet fik altså hurtigt flere rasende fans til tasterne. 

- Ja, det er det selvfølgelig det, som det hele handler om! Stay classy, Barcelona, lød det eksempelvis fra en rasende fan.

- For at være ærlig, så er det et meget Trump-agtigt tweet af Barça, lød det fra en anden fan. 

- De her folk er nogle fucking idioter, lød det fra en tredje fan. 

- Det bliver mere og pinligt at være Barcelona-fan hver dag, lød det fra en fjerde skuffet fan.