Video : Tipsbladet
Generelle

Real i problemer: 'Hårdt Brexit' sår tvivl om Bales fremtid

Hvis Brexit efter Boris Johnsons valgsejr medfører et snarligt Brexit, så vil Gareth Bale fremover tælle som én af de tre spillere, som La Liga-hold må registrere.

Boris Johnson og det konservative parti vandt for nylig en overvældende valgsejr i Storbritannien, hvor de nu har et massivt flertal i det britiske underhus. 

Dermed kan den Brexit-aftale, som Johnson har forhandlet på plads med EU, der hidtil er blevet blokeret af Labour, altså nu gennemføres. 

Bale vil således heller ikke, som waliser, kunne registreres af Real Madrid som EU-borger, men vil i stedet tælle som ikke-EU-borger - og dem må spanske hold kun må registrere tre af. Det skriver The Sun

Desværre for Real Madrid har de allerede registreret brasilianerne Eder Militao, Vinicius Jr og Rodrygo. Det vil derfor skabe store problemer for Zinedine Zidane, hvis Bale også skal tælles med i den kategori. 

Alle fire spillere vil i al fald ikke kunne registreres på samme tid, og derfor må klubben overveje om de muligvis skal skille sig af med en af disse fire spillere. 

Her står Bale sandsynligvis ikke særlig godt, idet Zidane som bekendt allerede i sommer forsøgte at sælge ham.