Video : Tipsbladet
Generelle

Real Madrid-stjernes agent i problemer: Anholdt for hvidvask og korruption

Christophe Henrotay er agent for en række belgiske stjerner, men det kan meget vel være slut ganske snart. Henrotay er således nu blevet anholdt, mistænkt for hvidvask og korruption.

Meget tyder på, at Real Madrid-målmanden Thibaut Courtois så småt skal begynde at kigge sig omkring efter en ny agent. 

Belgierens nuværende agent, Christophe Henrotay, er således blevet anholdt, under mistanke om hvidvask og korruption. 

- Der er primært tale om hvidvask og korruption i forbindelse med salg af fodboldspillere, lyder det ifølge Marca fra anklageren i sagen. 

Anklageren nævner, at to personer er blevet anholdt i sagen. En agent fra Monaco, samt hans assistent i Liege.

Det belgisk nyhedsbureau RTBF har reporteret, at Henrotay er agenten, der altså er blevet anholdt.

Christophe Henrotay er også agent for en håndfuld andre belgiske stjerner - herunder Youri Tielemans, Kevin Mirallas og Yannick Carrasco.