Video : Tipsbladet
Generelle

Real Madrid-stjernes far revser Hazard

Thibaut Courtois er ude med riven efter Eden Hazard, efter at den udskældte Real Madrid-stjerne blev filmet i højt humør efter madrilenernes Champions League-exit mod Chelsea.

Eden Hazard blev efter onsdagens Champions League-nederlag til Chelsea lagt for had blandt mange Real Madrid-fans, da tv-billeder viste belgieren stå og skraldgrine i minutterne efter slutfløjtet på Stamford Bridge. 

Real Madrid-legenden Fernando Morientes krævede efterfølgende en prompte undskyldning fra Hazard, og belgieren endte da også med at undskylde overfor Real Madrid-tilhængerne på Instagram. 

Uprofessionelt
Eden Hazard er dog tilsyneladende ikke færdig med at få tæsk for episoden, hvor han stod og jokede med sin tidligere holdkammerat, Kurt Zouma. Således har Thibaut Courtois' far nu valgt at kritisere sin søns holdkammerat.

- Det var virkeligt ikke smart af Eden at gøre det der. Han tænkte nok ikke nærmere over det, men de billeder var virkeligt smertefulde for Real Madrids fans. Hvis man ser en spiller, som står og griner to minutter efter, at holdet er blevet slået ud, så vil jeg sige, at det er uprofessionelt, lyder det således, ifølge HLN Sportcast, fra Thibaut Courtois' far, Thierry.

Eden Hazard skrev på Instagram, at han ikke havde haft til hensigt at fornærme Real Madrids fans. 

Læs også: Det er hykleri af værste skuffe at gå efter Hazard