Video : Tipsbladet
Generelle

Robben om kritik fra dansker: Jeg har intet at tabe

Arjen Robben har gjort comeback som fodboldspiller, og den hollandske legende mener ikke, at han har noget tabe.

Arjen Robben har valgt at gøre comeback som spiller, til trods for, at den hollandske kantspiller efterhånden er blevet 36 år.

Og Robben er ikke bange for at ødelægge sit efterdømme, selvom hans niveau næppe vil være lige så højt, som det var, da han optrådte for Bayern München. 

Har intet at tabe
Den tidligere danske landsholdsspiller, Kenneth Perez, som selv spillede størstedelen af sin karriere i hollandsk fodbold, er blandt dem, der har udtalt sig skeptisk om Robbens comeback. Arjen Robben mener dog ikke, at han har noget at miste.

- Jeg så en artikel af Kenneth Perez, for eksempel. Han var rimelig skeptisk. Men jeg ser ikke sådan på det. Selvfølgelig kan det ende med fejle. Og hvad så? Skulle jeg så hellere lade være? lyder det ifølge De Telegraaf fra Arjen Robben.

- Jeg gør det her. Jeg vil prøve det af, og jeg vil give den alt, hvad jeg har. Tiden vil vise, om det bliver en succes eller ej. Måske vil det ikke gå godt, fodboldmæssigt eller fysisk. Og så vil folk utvivlsomt sige: 'Han skulle aldrig have gjort comeback.' Men hvis man ikke forsøger, så finder man aldrig ud af det. 

- Jeg har intet at tabe. Det har jeg virkelig ikke. Min karriere er slut. Der er bundet en stor sløjfe rundt om den. Jeg gør det her, fordi jeg elsker klubben. Jeg vil ikke gøre det her mindre problemfrit end det er. Men det er sådan, jeg er. Hvem skal stoppe mig? 

Trænede med i Bayern München
Arjen Robben valgte inden udmeldingen om sit comeback at teste sit niveau af til en række træningssessioner i sin tidligere klub, Bayern München.

- Jeg ønskede, for min egen skyld, at teste mig selv af, før vi satte hele det her teater i gang. Måske ender vi med at konkludere, at det ikke fungerer. Men jeg er kommet langt, og de første tegn er positive. 

(Foto: FC Groningen).