Video : Tipsbladet
Generelle

Ronaldo deler sit syn på dysten mellem Mbappé og Haaland

Cristiano Ronaldo finder det spændende at følge unge stjerner som Kylian Mbappé og Erling Haaland, men den 36-årige portugiser har svært ved at pege på, hvem der er bedst af franskmanden og nordmanden.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har kæmpet om Ballon d'Or-prisen i de seneste 15 års tid, men begge superstjerner er efterhånden ved at være oppe i årene. 

Kylian Mbappé og Erling Haaland er blevet udråbt som Messis og Ronaldos arvtagere i løbet af de kommende år, men Cristiano Ronaldo mener, at det er svært at sige, hvem der er bedst af franskmanden og nordmanden.

- Det er svært at vælge én spiller og sige, at han bliver den bedste. Men jeg synes, at det er spændende at se denne nye generation af unge spillere, som Erling Haaland og Kylian Mbappé, der er i gang med at bryde igennem, lyder det således, ifølge Livescore, fra Cristiano Ronaldo.

- Nogle spillere kan have én eller to fremragende sæsoner, men de virkeligt store spillere er dem, der fortsætter med at præstere sæson efter sæson. Det er ikke nemt at gøre. Det kræver meget hårdt arbejde og stor dedikation. 

I modsætning til Cristiano Ronaldo havde Luis Suárez ikke problemer med at udpege en favorit, da Atlético Madrid-målræven for nyligt blev bedt om at udpege sin favorit af Mbappé af Haaland. Læs her, hvem Suárez foretrækker