• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle Nikolaj Kesting

Rooney har ni mand og to uger til sæsonstart: - Mange trænere var gået deres vej

Foto: Getty Images

Derby er på utrolig dybt vand to uger forud for sæsonstarten i Championship.

Af kesting

- Lige nu ved jeg ikke, hvordan vi skal stille hold om to uger.

Sådan siger en fortvivlet og hudløs ærlig Derby-træner Wayne Rooney søndag til Sky Sport. Og der er god grund til at være være slukøret for Manchester United-legenden.

Med to uger til kampstart har Derby reelt kun ni spillere på kontrakt. To af dem er målmænd. 

- Jeg har ikke nogen midterforsvarere i truppen. Der er kun to meget unge U23 og U18-spillere. Hvis ikke vi får spillere ind de næste to uger, ved jeg ikke, hvordan vi stiller hold til sæsonstarten, siger Rooney. 

For at forstå, hvordan situationen i Derby er gået så galt, skal vi tilbage til sidste måned. Her fik klubben en straf for at have rod i regnskaberne fra 2016 til 2018, der ikke var indleveret til tiden. Derfor må klubben ikke hente spillere i den kommende sæson. 

Klubben blev derudover underlagt restriktioner, der betyder, at klubben kun må registrere 23 seniorspillere. En seniorspiller defineres som en spiller, der mindst har en professionel førsteholdskamp på CV'et.  

Men da Derby i sidste sæson måtte stille med et rent ungdomdshold til en FA-kamp på grund af coronaudbrud i seniortruppen, er ungdomsspillerne altså registreret som seniorspillere i klubben. Dermed har Rooney reelt kun ni "rigtige" seniorspilere i truppen, da resten er ungdomsspillere. 

En redningskrans er dog kastet ud til den synkende skude.

Tidligere på ugen var EFL - English Football League - ude og annullere den regel på grund af "ekstraordinære omstændigheder" grundet corona. Dermed kan Derby se bort fra sine ungdomsspillere og begynde hente seniorspillere. Klubben må nemlig fortsat gerne hente kontraktfrie spillere. 

Der ligger derfor et kæmpe arbejde for klubben de næste uger. Cheftræneren er da også alt andet end glad for situationen. 

- Hvis jeg skal være ærlig, ville det være let for en træner i min position at vende sig om og gå sin vej. Det er udfordrende for mig, men jeg er en fighter. Jeg er taknemmelig over, at have fået denne mulighed og vil gøre alt, jeg kan for at få klubben igennem det her, siger Wayne Rooney til Sky Sport. 

Han understreger, at det ikke er er ham, der lige nu skal rykke, hvis Derby skal stille med et helt hold til sæsonstarten mod Huddersfield den 7. august. 

- Det er mennesker, jeg ikke kan kontrollere, som der er behov for, tager nogle beslutninger, siger Rooney. 

I en venskabskamp lørdag spillede Tom Carroll og Phil Jagielka blandt andet for Derby. De er begge uden kontrakt og kan derfor være to gode bud på snarlige signinger hos Derby ifølge det engelske medie. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.