Video : Tipsbladet
Generelle

Så gik den ikke længere: Everton-manager har fået sparket

Nu stopper legen for Marco Silva i Everton, der nu har mistet sit job, har klubben offentliggjort.

Everton har i denne sæson været en decideret katastrofe - Liverpool-klubben ligger halvvejs gennem sæsonen i nedrykningszonen med blot 14 point. 

Igår tabte Marco Silvas tropper det historiske Merseyside-derby med 5-2 til Liverpool, og det var tilsyneladende dråben for Everton-ledelsen, der nu har afskediget manageren. 

Nu skal Everton så ud og lede efter deres fjerde manager, siden Roberto Martinez blev fyret i 2016. Ifølge flere medier, skulle klubbens gamle træner, David Moyes, være en af kandidaterne. 

Everton skriver på klubbens hjemmeside, at Duncan Ferguson overtager styringen af førsteholdet på midlertidig basis, og således også mod Chelsea på lørdag.