Video : Tipsbladet
Generelle

Sarri tordner mod sine spillere: De respekterede ikke strategien

Maurizio Sarri anklager efter gårsdagens nederlag til Lazio sine spillere, for ikke at følge hans instruktioner.

Juventus led i går aftes et smertefuldt nederlag på 3-1, da de gæstede Lazio på Stadio Olimpico.

Kampen blev i høj grad gjort til Lazios fordel som konsekvens af det røde kort, Juan Cuadrado tilragede sig efter 69 minutter. 

Ifølge Juventus-træneren, var det en inkorrekt beslutning af dommeren. 

- Jeg synes, vi var rigtig gode i første halvleg, det kunne have været perfekt, hvis ikke for deres mål lige før pausen. Anden halvleg blev domineret af enkelte situationer, inklusiv udvisningen. Jeg synes, at det fortjente et gult kort, et rødt kort var lidt overdrevet, men vi tabte kontrollen over situationen, og samtidig muligheden for at nå førstepladsen, sagde Sarri ifølge A Bola. 

Sarri synes dog også, at hans spillere bærer en del af ansvaret for nederlaget, fordi de ikke gjorde, som han havde bedt dem om. 

- Mange spillere respekterede ikke strategien og endte i de forkerte positioner. Vi kom til at betale for de distraktioner. Det var meningen, at Dybala skulle være tættere på bolden, og Bernadeschi skulle drive ind i en mere central position. Det var nogle af de ting, vi havde snakket om før kampen, og de skete ikke.