Se Citys udskældte nye trøje: Den grimmeste nogensinde
Foto: Getty Images
Generelle

Se Citys udskældte nye trøje: Den grimmeste nogensinde

Manchester City har produceret en trøje, der markerer afslutningen på samarbejdet med Nike. Men trøjen er langtfra universelt elsket.

Manchester City har i seks år haft Nike som trøjesponsor, men til sommer slutter samarbejdet, da Puma har lavet en kæmpeaftale med den engelske klub.

Og Manchester-klubben har nu valgt at markere afslutningen på samarbejdet med Nike på en noget besynderlig vis.

Utilfredse fans
Manchester City har således lavet en ny trøje, der er en blanding af ni spilletrøjer, som klubben har spillet i siden 2013. 

Mens idéen umiddelbart lyder sjov, må det nok erkendes, at trøjen kommer til at splitte vandene. Flere fans har taget til Twitter for at erklære deres manglende entusiasme for trøjen.

- Det her må være den grimmeste trøje, jeg nogensinde har set. Come on City, I er bedre end det, lyder det eksempelvis fra en fan.

Bliver næppe kamptrøje
Heldigvis for de utilfredse Manchester City-fans kommer Sergio Agüero og kompagni ifølge Daily Mail ikke til at bruge trøjen i kamp. Der er således tale om en trøje, som spillerne skal varme op i på kampdagene.

Se trøjen herunder: