Video : Tipsbladet
Generelle

Se kongemålet: Dortmunds 14-årige supertalent leger med forsvaret

Han blev topscorer for klubbens U17-hold som 12-årig og har netop indgået en kæmpeaftale med Nike. Her kan du se det seneste supermål fra Dortmunds 14-årige angriber Youssoufa Moukoko.

(Se målet i afspilleren ovenover)

For et par dage siden kom det frem, at den amerikanske tøjgigant Nike har indgået en aftale til en værdi af 75 millioner kroner med den 14-årige Dortmund-angriber Youssoufa Moukoko.

Moukoko tiltrak sig for alvor opmærksomhed for et par år siden, da han blev topscorer for Dortmunds U17-hold som 12-årig.

Interesse fra storklubber
Den nu 14-årige angriber har scoret 76 mål i 49 ligakampe for Dortmunds U17-hold, så det må vel næsten være et spørgsmål om tid, før han får chancens i klubbens førsteholdstrup.

Storklubber som Barcelona og Paris Saint-Germain har dog også vist interesse for Moukoko, som har scoret 36 mål i 21 kampe i denne sæson.

I klippet ovenover kan du se et lille eksempel på Moukokos kvaliteter - Dortmund-supertalentet tørrer således forsvaret godt og grundigt, inden han sender bolden i netmaskerne.