Video : Tipsbladet
Generelle

Top 10: Sommerens dyreste indkøb

Barcelona er den eneste klub, der er repræsenteret med to indkøb på listen.

CLBOLD.DK ser her nærmere på de største handler, der er gennemført denne sommer.

Atlético Madrid står for sommerens dyreste transfer, med indkøbet af 19-årige Joao Felix.

Top 10: Sommerens største transfers





Nummer  Spiller Til Fra Pris (mio. kr.) 
1 Joao Felix Atlético Madrid Benfica 940
2 Antoine Griezmann  Barcelona Atlético Madrid 896
3 Eden Hazard Real Madrid Chelsea 746
4 Harry Maguire Manchester United  Leicester 650
5 Matthijs de Ligt Juventus Ajax 638
6 Lucas Hernandez Bayern München Atlético Madrid 597
7 Nicolas Pépé Arsenal Lille 587
8 Frenkie de Jong Barcelona Ajax 560
9 Rodri Manchester City Atlético Madrid 522
10 Romelu Lukaku Inter Manchester United  485

(Kilde: Transfermarkt)

1. JOAO FELIX
Fra Benfica til Atlético Madrid (940 millioner kroner).

Den 19-årige angriber sin seniordebut for under et år siden, men Atlético Madrid har åbenbart set nok til, at man har valgt at smide knap en milliard kroner for teenageren.

2. ANTOINE GRIEZMANN
Fra Atlético Madrid til Barcelona (896 millioner kroner).

Efter en længerevarende transfersaga er franskmanden draget fra Madrid til Barcelona.

3. EDEN HAZARD
Fra Chelsea til Real Madrid (746 millioner kroner).

Efter mere end år et med spekulationer bekræftede Real Madrid i starten af juni, at 28-årige Eden Hazard i næste sæson tørner ud for den spanske storklub. Ifølge BBC er der involveret en længere række bonusser i aftalen. Prisen kan således angiveligt stige til 1,3 milliarder kroner.

4. HARRY MAGUIRE
Fra Leicester til Manchester United (650 millioner)

Efter flere måneders rygter er det få dage før deadline day lykkedes Manchester United at hente Maguire, der dermed kan kalde sig verdens dyreste forsvarsspiller.

5. MATTHIJS DE LIGT
Fra Ajax til Juventus (638 millioner kroner)

Efter en længere transfersaga endte den hollandske forsvarsspiller i Serie A. Juventus har betalt 560 millioner kroner for Matthijs de Ligt, plus 78 millioner kroner i bonusser.

6. LUCAS HERNANDEZ
Fra Atlético Madrid til Bayern München (597 millioner kroner).

Den sydtyske storklub har et aldrende forsvar, og franske Lucas Hernandez er købt ind til at forynge truppen. 

7. NICOLAS PÉPÉ
Fra Lille til Arsenal (587 millioner kroner)

Det er lykkedes London-klubben at sikre sig den ivorianske kantspiller, som scorede næstflest mål i den franske liga i sidste sæson - efter Kylian Mbappé. Arsenal afbetaler transfersummen over fem år, og skal kun af med et mindre beløb denne sommer.

8. FRENKIE DE JONG
Fra Ajax til Barcelona (560 millioner kroner)

Den 21-årige hollænder har i den grad bevist sit værd på Ajax-midtbanen i denne sæson, og har nu taget et kæmpe skridt op ad karrierestigen.

9. RODRI
Fra Atlético Madrid til Manchester City (522 millioner kroner)

Efter én sæson i Madrid skifter den 23-årige midtbanespiller til de engelske mestre, hvor han skal afløse den aldrende Fernandinho.

10. ROMELU LUKAKU
Fra Manchester United til Inter (485 millioner kroner)

Englænderne taber en del penge på belgieren, som nu fortsætter karrieren i Serie A, efter to år på Old Trafford. Diverse variabler kan dog angiveligt få prisen til at stige til 600 millioner kroner.

(Foto: Arsenal.com)