Video : Tipsbladet
Generelle

Se video: Zidane sparket i ansigtet af Celta Vigo-spiller under La Liga-opgør

Zinedine Zidane fik Joseph Aidoos støvle lige i ansigtet, da Real Madrid spillede 2-2 mod Celta Vigo.

Søndagen udviklede sig formentligt ikke som håbet for Zinedine Zidane. Ikke nok med, at hans Real Madrid-mandskab tabte terræn til de evige rivaler fra Barcelona i mesterskabsstriden, da madrilenerne blot fik 2-2 mod Celta Vigo. I det 61. minut af opgøret blev Real Madrid-træneren nemlig også sparket i ansigtet af Celta Vigo-forsvarsspilleren, Joseph Aidoo, da denne forsøgte at holde bolden inden for kridtstregerne.

Desværre for begge parter, fik Aidoo dog tacklet Zidane på rimelig voldsom vis - og hvis man ser godt efter, kan man se, at Zidane samtidig får Aidoos støvle i ansigtet i processen. 

Se hændelsen i tweetet nedenfor: 

Zidane fortalte efter kampen, at han havde det fint, og at han bliver nødt til at stå dér, hvor han stod.