Video : Tipsbladet
Generelle

Serie A-profil: Jeg frygter for min kones liv

Radja Nainggolan er bange for, at han bliver smittet med coronavirus og videregive sygdommen til sin kone, der for nuværende er ramt af kræft.

Italien har overtaget Kinas position som epicentret for coronavirussen, der også har sat sit aftryk på Serie A.

Flere spillere fra den bedste, italienske række er blevet smittet, og i Cagliari går Radja Nainggolan og frygter, at han bliver den næste. For midtbanespillerens kone, Claudia, har kræft, og det svækker lige nu hendes immunforsvar.

Det siger han på sin Instagram-profil.

- Coronavirus er et stort problem, og vi snakker kun om det. Hospitaler bliver undgået, og behandlinger bliver skubbet. Derfor håber jeg, at det hele kommer til at gå så hurtigt som muligt, for hun stadig har et svækket immunforsvar. Derfor undgår hun hospitaler. Der er ventelister, som afgør, hvornår hun kan komme igen. 

- Når jeg er ude og handle, er der en risiko for, at jeg kan blive smittet. Når jeg kommer hjem, er jeg bange for, at jeg kan smitte hende, men jeg er påpasselig, og jeg tror, at alt er gået godt. Vi har allerede været igennem den hårdeste periode, og tingene bevæger sig i den rigtige retning nu.

31-årige Nainggolan har spillet 24 kampe for Cagliari i denne sæson.