Video : Tipsbladet
Generelle

Ex-PL-topscorer: United-talent når Messi og Ronaldos niveau

Ifølge den tidligere Manchester United-angriber, Dimitar Berbatov, kan unge Mason Greenwood nå samme højder som Cristiano Ronaldo.

Mason Greenwood har været navnet på alles læner, siden Premier League genopstartede efter corona-pausen. Den 18-årige offensivspiller har været fyr og flamme for Manchester United med tre mål i de seneste to kampe.

Og der er da heller ingen øvre grænse, hvad angår Greenwoods potentiale, udtaler Dimitar Berbatov, der sagtens kan se englænderen nå samme niveau som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

- Det bliver en af de tristeste dage i fodboldverdenen, når Ronaldo stopper med at spille - selv dem, der ikke kan lide ham, vil sætte pris på ham, siger Berbatov til Betfair.

- Men vi har spillere som Neymar, Mbappé og Greenwood, der forhåbentlig kan nå de samme højder som Ronaldo og Messi, uanset hvor utrolige de er. 

Berbatov spillede sammen med Cristiano Ronaldo i Manchester United fra 2008 til 2009.