• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Skandalesag fortsætter: Nu anklages Neymar for homofobi

Foto: Getty Images

PSG forsøger at bevise, at Neymar blev udsat for racisme, mens brasilianeren nu anklages for at bruge en homofobisk bemærkning overfor en modspiller.

Af gram

Søndagens Ligue 1-opgør mellem Paris Saint-Germain og Marseille endte i drama, da dommeren i tillægstiden valgte at uddele hele fem røde kort. 

En af de udviste spillere var Neymar, men brasilianeren rasede på Twitter efterfølgende over, at Marseille-spilleren Alvaro Gonzalez skulle have kaldt ham 'en forbandet abekat'. Neymar tweetede efterfølgende, at han 'burde have slået det svin i ansigtet'.

Læs også: Neymar risikerer mega-karantæne efter masseslagsmål

Tirsdag kom det så frem, at Neymar risikerer en karantæne på helt op til syv spilledage, hvilket vil betyde, at Paris Saint-Germain må undvære stjernen helt frem til november. 

PSG nærstuderer tv-optagelser
Ifølge den spanske tv-kanal Gol Television var Alvaro Gonzalez dog ikke den eneste, der var skyldig i uacceptabel sprogbrug under søndagens kamp i Paris. Ifølge kanalens undertekster skulle Neymar således angiveligt have kaldt Alvaro Gonzalez for 'puto maricon', hvilket kan oversættes til 'fucking bøsse'.

Hvis det franske fodboldforbund kan bevise, at Neymar rent faktisk skulle have udtalt sig i homofobiske vendinger, er det næppe noget, der vil gøre brasilianerens karantæne kortere. 

Samtidig skriver den franske avis Le Parisien, at Paris Saint-Germain har sat en gruppe medarbejdere til at nærstudere optagelser fra et BeIN Sports-kamera, så man kan få bekræftet, at Neymar rent faktisk blev udsat for racisme i opgøret mod Marseille. Pariserne håber formentlig, at dette vil være en formildende omstændighed, når brasilianerens straf skal udmåles af det franske fodboldforbund.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...