Video : Tipsbladet
Generelle

Skuffet Ljungberg efter første kamp: Kun sejre tæller

Den midlertidige Arsenal-manager så gode og dårlige takter i sin første kamp i spidsen for The Gunners, som han er skuffet over ikke at vinde.

Fredag blev Unai Emery fyret som cheftræner i Arsenal, og derfor ledes holdet i øjeblikket af den tidligere kantspiller Fredrik Ljungberg. 

Søndag ventede Ljungbergs første test så, da turen gik til Norwich i Premier League. Kampen blev en hæsblæsende affære, der endte 2-2. 

Efter kampen forklarede svenskeren, at han både så gode og dårlige ting i kampen. Alligevel var han skuffet, da det kun er sejre, der tæller for ham. 

- Vi startede kampen på en rigtig god måde. Det er sådan, jeg gerne vil spille fodbold. Vi er dog nødt til at arbejde på vores omstillinger, siger han ifølge TEAMtalk. 

- Jeg vil så gerne have, at den her klub klarer sig godt, og derfor er det kun sejre, der tæller. Jeg ville gerne have vundet kampen i dag, og derfor er jeg skuffet, men jeg så også nogle positive ting, siger han. 

Arsenal ligger i øjeblikket på ottendepladsen i Premier League.