• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Solskjær om Liverpool-mesterskab: Det gør ondt at se

Foto: Getty Images

Manchester United-cheftræner Ole Gunnar Solskjær vil ikke lægge skjul på, at det gør ondt at se Liverpool vinde Premier League.

Af gram

Liverpool sikrede sig torsdag det engelske mesterskab, da Manchester City tabte til Chelsea, og det er første gang i 30 år, at Liverpool slutter øverst i tabellen.

I Manchester United er cheftræner Ole Gunnar Solskjær selvsagt ikke glad for rivalernes triumf, selvom nordmanden erkender, at Jürgen Klopps tropper er de fortjente vindere i år.

Læs også: Klopp erkender: Følte mig helt tom indeni, da mesterskabet var sikret

- Ethvert hold, der vinder Premier League, fortjener det. De fortjener kredit. Det er en svær liga at vinde. Man må anerkende Jürgen og hans spillere. Hver gang man ser nogen andre løfte et trofæ, så gør det ondt, lyder det ifølge Goal fra Ole Gunnar Solskjær.

- Det er den følelse, som alle, der har et tilhørsforhold til Manchester United, sidder med. Staben, spillerne og fansene. Selvfølgelig ønsker vi at vende tilbage til at vinde. Og det er vores udfordring. 

Kan næppe efterligne Fergusons bedrifter
Med triumfen i denne sæson har Liverpool nu vundet det engelske mesterskab 19 gange, mens Manchester United har vundet mesterskabet 20 gange. 13 af Manchester Uniteds Premier League-titler blev vundet, da Sir Alex Ferguson stod i spidsen for klubben. 

Ifølge Ole Gunnar Solskjær får Jürgen Klopp svært ved at efterligne Fergusons triumftog.

- Den stribe af mesterskaber, som vi vandt under Sir Alex... jeg tror, at det bliver svært for nogen at gentage det. Sir Alex var en mester i at blive på toppen. 

- Så i mine øjne er vores udfordring at sørge for, at der ikke går eksempelvis 26 år, før vi vinder mesterskabet igen. Vi vil gøre alt for at indhente det forspring, de har, og måske endda overhale dem.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...