• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

- Solskjær skal vrage Ronaldo og Bruno Fernandes

Foto: Getty Images

Tiden er kommet til at tage opsigtsvækkende beslutninger, hvis Ole Gunnar Solskjær ønsker at beholde sit job. Sådan lyder det nu fra klummeskribenten Ian Ladyman, der argumenterer for, at Manchester United skal have styr på defensiven og stå langt mere kompakt på banen.

Af gram

Det er stadig et uvist spørgsmål, om Ole Gunnar Solskjær kommer til at stå på sidelinien, når Manchester United på lørdag møder Tottenham på udebane i Premier League. 

Men hvis nordmanden undgår en fyring inden lørdag, så bør han vrage Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes til kampen i London. Sådan lyder det nu fra Daily Mail-klummeskribenten Ian Ladyman, der opfordrer Ole Gunnar Solskjær til at tage nogle drastiske valg. 

- Solskjær befinder sig i et kæmpe rod. Et hul så dybt, at det virker til, at kun øjeblikkelige resultater kan redde ham. Og for at sikre sig dem bliver nordmanden måske nødt til at lave ændringer. Han bliver måske nødt til at tage nogle store og modige beslutninger, lyder det således fra Ladyman.

- Hvad er det, de siger om vanvid? Noget med at gøre det samme igen og igen, mens man bliver ved med at håbe på et andet udfald. 

Portugisere skal ud
Ifølge Ian Ladyman er tiden til forandring således kommet. Der skal styr på defensiven nu, efter at Manchester United søndag tabte med 5-0 til Liverpool.

- Når et fodboldhold lider, så finder man ofte den bedste vej ud af mørket ved at se på, hvad man gør med bolden. Et rent bur vil eksempelvis hjælpe United. I de seneste 21 kampe har de således kun holdt målet rent én gang, lyder det således fra Ladyman.

Ifølge Ian Ladyman bør Ole Gunnar Solskjær således ændre sin formation fra 4-2-3-1 til 4-3-3, således at Nemanja Matic kan spille sammen med Fred og Scott McTominay på midtbanen.

Samtidig argumenterer klummeskribenten for, at Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes skal efterlades på bænken, så der kan blive plads til Edinson Cavani, idet uruguayaneren kan sikre holdet en bedre struktur. På kanterne skal Marcus Rashford og Mason Greenwood rykke en anelse tættere på midten, for at gøre holdet mere kompakt. 

Ifølge Ian Ladyman er et af de store problemer i Manchester United, at stjernerne ved, at de altid spiller, selvom de ikke leverer. Klummeskribenten forventer således ikke, at Solskjær har modet til at vrage Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.