Video : Tipsbladet
Generelle

Spurs-profil forlod banen for at skide: Blev forfulgt af Mourinho i tunnellen

Eric Dier var tirsdag nødt til at forlade banen for at skide, men José Mourinho satte straks efter forsvarsspilleren for at bede ham om at skynde sig.

Tottenham besejrede tirsdag Chelsea i Carabao Cup'en, men for hjemmeholdets Eric Dier var der tale om en hårdt tilkæmpet sejr.

Midt under opgøret valgte englænderen således at løbe ud af banen og ned i spillertunnellen. Dier fik dog ikke lov til at løbe alene ned i tunnellen, for José Mourinho valgte med det samme at løbe efter forsvarsspilleren.

Lagde pres på Dier
Eric Dier vendte kort efter tilbage til banen. Og noget tyder på, at det var Mourinho, der sørgede for, at Diers fravær blev så kortvarig som muligt. Efter slutfløjtet afslørede Mourinho således, at han havde lagt pres på Dier.

- Han skulle virkelig. Han skulle virkelig. Det er nok normalt nok, når du er fuldstændig dehydreret. Jeg var klar over, at han skulle på toilettet, men jeg prøvede bare at lægge lidt pres på ham, så vi kunne få ham tilbage til resten af kampen, lød det ifølge Daily Mirror fra Mourinho. 

Stikpille til Lampard
Tottenham endte med at besejre Chelsea efter straffesparkskonkurrence, men Mourinho nåede under kampen også at komme op at toppes med Frank Lampard.

- For helvede, Frank, når du er bagud 3-0, så står du ikke helt op på sidelinien, lød det således fra Mourinho, med reference til Chelseas kamp i lørdags, hvor Lampards tropper var bagud med 3-0 til West Bromwich i pausen.