Video : Tipsbladet
Generelle

Stakkels Solskjær: Ydmyget af fans

Manchester United blev søndag pillet fuldstændigt fra hinanden af Liverpool, og Ole Gunnar Solskjær måtte samtidig finde sig i ydmygende smædesange fra de medrejsende Liverpool-fans på Old Trafford.

Søndag var en sublim dag for de Liverpool-fans, der havde sikret sig billet til udekampen mod ærkerivalerne fra Manchester United. 

Allerede ved pausefløjtet var Jürgen Klopps mandskab således foran med 4-0, og i anden halvleg øgede Mohamed Salah så til slutresultatet 5-0. Og mens Liverpool-tilhængerne altså havde en fest, så udtalte Ole Gunnar Solskjær efter slutfløjtet, at der var tale om hans 'mørkeste dag som spiller og træner i Manchester United'. 

Og hvis der var én ting, der særligt understregede, hvor dårligt det går for nordmanden på Old Trafford, så var det måske Liverpool-fansenes sang om, at 'Ole er nødt til at blive'. Rivalernes fans krydser således nu faktisk fingre for, at Solskjær ikke bliver fyret, så nedturen kan fortsætte for de røde djævle. 

Ole er bag rattet
Igennem store dele kampen sang Liverpool-fansene desuden 'Ole's at the wheel'. Der er tale om en reference til en udtalelse fra Rio Ferdinand fra marts 2019, hvor den tidligere Manchester United-stjerne jublede over, at nordmanden havde sikret sig en permanent kontrakt som cheftræner for storklubben.

- Yessss, nu er Ole officielt bag rattet, lød det dengang fra Ferdinand.

Og Ole Gunnar Solskjær er altså stadig bag rattet her to et halvt år senere, omend der må siges at være tale om en voldsom slingrekurs fra nordmanden i øjeblikket. Derfor sættes en række store trænernavne nu også i forbindelse med cheftrænerjobbet på Old Trafford. Læs mere om det her