Video : Tipsbladet
Generelle

Stort nederlag til Rashford

Marcus Rashfords velgørenhedsprojekt er onsdag aften blev afvist af det britiske parlament

Manchester Uniteds angriber Marcus Rashford scorede tirsdag aften et vigtigt mål for Manchester United, der slog PSG 2-1 på udebane.

Tirsdag gik det dog ikke som ønsket for den engelske landsholdsangriber.

I sidste uge igangsatte han en online underskriftsindsamling, der skulle sikre at udsatte børn kunne få gratis skolemåltider også i helligdagende frem til påsken 2021. Det forslag blev dog afvist af det britiske parlament med stemmerne 322-261.

Rashford havde ellers forsøgt at lægge pres på politikerne ved på Twotter at opfordre dem til at 'forenes' om at beskytte de svage og udsatte børn:

- Så længe de ikke har en stemme, har de min.

Den 22-årige angriber blev tidligere på måneden tildelt titlen Member of the British Empire (MBE) for sit arbejde for udsatte børn, men titlen var ikke nok til at overbevise politikerne om at fortsætte ordningen, der indetil nu har været under en prøveordning.

Rashford lagde efterfølgende en skrivelse ud på Twitter, hvor han ærgrede sig over beslutningen.

- Mange børn går sulten i seng i aften, og de føler også, at de ikke er noget værd oven på de kommentarer, der er givet i dag,

- Vi skal stoppe med at stigmatisere, dømme og pege fingre af hinanden. Det her handler ikke om politik, men om medmenneskelighed, skriver han blandt andet.