Video : Tipsbladet
Generelle

Svensk FIFA-dommer færdig for 2020: Udtalte sig racistisk til målmand

"Gå ind i dit mål, så de kan kaste bananer efter dig" var ikke lige det smarteste at sige for dommeren.

Svensk fodbold er blevet ramt af en meget alvorlig sag, som handler om, at den 43-årige dommer Martin Strömbergsson ikke kommer til at dømme kampe på hverken nationalt eller internationalt plan resten af 2020.

Det skriver Sportbladet, som peger på, at det handler om, at dommeren skulle have udsat Östersunds-målmanden Aly Keita for racisme i en kamp mod Gif Sundsvall sidste år.

Her skulle Strömbergsson have reageret meget uhensigtsmæssigt, mener Keita, som fortæller, hvad han husker dommeren sagde.

- Slut med at snakke. Gå tilbage i dit mål, så de kan kaste bananer efter dig, lyder det fra målmanden om situationen.

Dommeren fortæller i et interview med Expressen, som først var ude med historien, at han på det tidspunkt det skete i kampen skulle have sagt undskyld, ligesom han gjorde det igen efter slutfløjt.

Det svenske fodboldforbund har siden sat gang i en udredning, hvor det undervejs har været sådan, at Strömsbergsson har været suspenderet, og det lader nu til, at man er kommet frem til, at udtalelsen fra ham under kampen var krænkende.