Janne Andersson er åben for et Zlatan Ibrahimovic-comeback på det svenske landshold.
Zlatan Ibrahimovic stoppede på det svenske landshold i 2016, men der er tilsyneladende rigtigt gode chancer for, at den 39-årige målræv kan komme med til næste sommers EM-slutrunde.
Overfor det svenske fodboldforbunds hjemmeside har Sveriges landstræner, Janne Anderson, således bekræftet, at han har været en tur i Milano for at tale med Zlatan Ibrahimovic.
Læs også: Zlatan raser: I ejer mig ikke
- Det virkede naturligt og vigtigt at mødes og diskutere det så snart som muligt, da Zlatan åbnede op for at spille på landsholdet. Jeg er glad for, at vi så hurtigt var i stand til at få et møde på plads, lyder det således fra Andersson.
- Det var et godt og frugtbart møde, og vi blev enige om at fortsætte dialogen fremadrettet.
Zlatan Ibrahimovic stoppede på Sveriges landshold efter EM 2016, hvor svenskeren samtidig rykkede fra Paris Saint-Germain til Manchester United.
Ibrahimovic nåede op på 62 kasser i 116 landskampe, men spørgsmålet er altså, om AC Milan-stjernen kan få øget de tal til næste sommer. I denne sæson har svenskeren scoret 10 mål i seks Serie A-kampe.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Barca er interesseret i Premier League-spillere
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...