Video : Tipsbladet
Generelle

Taler for meget: Barça-profil indkaldt til alvorssnak af klubpræsident

Barcelona har haft visse problemer i starten af denne sæson, hvilket Gerard Piqué har tilskrevet klubbens hårde program i sommer. Den udmelding er klubpræsidenten dog angiveligt ikke helt tilfreds med.

Barcelonas forsvarsstyrmand Gerard Piqué kom i sidste uge med lidt af en stikpille til klubbens ledelse, da stjernen mente, at den tvivlsomme sæsonstart er relateret til de mange og lange rejser for spillertruppen henover sommeren.

Mestrene har allerede tabt to ud af syv kampe, og ifølge Piqué har den strabadserende sommer altså været skyld i manglende rytme, samt skadesproblemer til flere profiler.

Indkaldt til møde
Piqués kommentarer er dog tilsyneladende absolut ikke faldet i god jord hos klubpræsident Josep Maria Bartomeu, hvilket ikke kan siges at være overraskende.

Ifølge det spanske medie TV3 har Bartomeu således nu indkaldt Piqué til en samtale. Her er det planen, at uoverensstemmelserne skal vendes.

Ifølge mediet har Piqué tidligere anklaget Barcelonas ledelse for at bruge journalister til at sprede negative historier om spillertruppen.