Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Juventus-angriber skal i fængsel: Involveret i mafia-afpresning

Den tidligere Juventus-angriber Fabrizio Miccoli står foran et længere ophold i spjældet.

Den tidligere Juventus- og Palermo-angriber Fabrizio Miccoli er blevet idømt tre-et-halvt års fængsel, efter at have været involveret i mafia-afpresning. Det skriver avisen Daily Star.

Den i dag 40-årige tidligere italienske landsholdsspiller har appelleret dommen til Højesteret, forlyder det.

Brugte mafiametoder
Miccoli henvendte sig angiveligt til Mauro Lauricella, som er søn af den sicilianske mafiaboss Antonino Lauricella, for at få hjælp til at indkræve en gæld.

Miccoli havde således en ven, som angiveligt havde lånt 150.000 kroner til en siciliansk forretningsmand, der ikke havde til hensigt at betale løbet tilbage.

Og det var altså her, at der blev taget afpresning i brug, for at få pengene tilbage. Den primære aktør blev sidste år idømt syv års fængsel for at bruge mafiametoder til at få indkrævet pengene.

Miccolis sag blev ikke bedre af, at politiet havde optaget en samtale, hvor den tidligere angriber tilsvinede anti-mafia-dommeren Giovanni Falcone. 

Fabrizio Miccoli spillede i Juventus fra 2002 til 2004, og spillede senere i Palermo fra 2007 til 2013.