Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Premier League-bølle skal i retten: Anklaget for at angribe sin kone

Det er langt fra første gang, den tidligere spiller er i problemer.

Den tidligere Manchester City og Newcastle-spiller Joey Barton skal mandag i retten, hvor han er anklaget for at angribe sin kone og påføre hende en hovedskade. 

Det skriver det engelske medie The Mirror.

 Den pensionerede midtbanespiller, som nu er træner for Bristol Rovers, blev anholdt i juni, hvor han efterfølgende blev løsladt på kaution. 

En talsmand for Metropolitan Police har bekræftet sagen. Angrebet fandt sted i parrets hus i Kew i det sydøstlige London. 

Hændelsen fandt sted blot to dage før parrets bryllupsdag. På trods af det, uploadede Bartons kone et par dage senere et billede på Instagram med teksten: "Glædelig Fars Dag, børnene elsker dig. Tak for alt du gør for dem."

Det er langt fra første gang, Barton er i problemer med ordensmagten. I 2008 fik han fire måneders betinget fængsel, efter at have været oppe at slås med holdkammeraten Ousmane Dabo året forinden. 

Også på banen har han overtrådt reglerne mange gange, hvilket har kastet flere røde kort af sig.

Hans mest berømte udvisning faldt i 2012 på Etihad Stadium, hvor han først ramte Carlos Teves med en albue i hovedet og på vej ud af banen dunkede et knæ op i ryggen på Sergie Agüero. Det kostede Barton 12 spilledages karantæne. 

I alt indkasserede Joey Barton ni røde kort i sin karriere

Barton indstillede sin aktive karriere i 2018. Han har stået i spidsen for Bristol Rovers siden februar. Klubben spiller i Englands fjerde bedste række.