Video : Tipsbladet
Generelle

Top 10: De mest værdifulde spillere med kontraktudløb til sommer

PSG siger til sommer farvel til en del spillere, som har kontraktudløb. Også i Chelsea og Tottenham står man til at miste profiler gratis.

Coronaviruspandemien har ramt fodboldindustrien hårdt, og derfor kommer der utvivlsomt til at blive brugt færre penge på sommerens transfermarked.

Og derfor vil der selvsagt være mere rift om de spillere, der kan hentes kvit og frit, fordi deres kontrakt med deres nuværende klub udløber efter denne sæson.

PSG siger farvel til flere
Og der er da også nogle ganske interessante navne, der altså kan hentes ganske gratis til sommer. 

Eksempelvis PSG-backerne Thomas Meunier og Layvin Kurzawa og Tottenham-midterforsvareren Jan Vertonghen. 

Af midtbanespillere kan nævnes Chelseas Willian og Manchester City-kaptajnen David Silva. Og af kontraktfrie angribere er det først og fremmest Edinson Cavani, der formentlig vil være rift om.

Top 10: De mest værdifulde spillere med kontraktudløb

1. Thomas Meunier (PSG) - 180 millioner kr.
2. Willian (Chelsea) - 170 millioner kr.
3. Edinson Cavani (PSG) - 150 millioner kr.
4. Ryan Fraser (Bournemouth) - 130 milllioner kr.
5. Malang Sarr (Nice) - 120 millioner kr.
6. Jan Vertonghen (Tottenham) - 110 millioner kr.
7. Artem Dzyuba (Zenit) - 95 millioner kr.
8. Layvin Kurzawa (PSG) - 90 millioner kr.
9. David Silva (Manchester City) - 90 millioner kr.
10. Tanguy Kouassi (PSG) - 80 millioner kr.

(Kilde: Transfermarkt).