Video : Tipsbladet
Generelle

Top 15: De bedste spillere i verdenshistorien

Cristiano Ronaldo må nøjes med en femteplads på listen over de største spillere i historien, mens både første- og andenpladsen går til en argentiner.

Fodboldsæsonen har nu været sat på pause i flere måneder, og derfor er det i disse tider oplagt at tage et kig tilbage i tiden, mens vi venter på, at de store ligaer vender tilbage.

Fodboldmagasinet FourFourTwo har i disse dage udarbejdet flere interessante lister - blandt andet en rangering af de bedste spillere i verdenshistorien.

Det plejer at blive et foretagende, som medfører lange debatter. For er det Diego Maradona, der er den bedste nogensinde, eller er det Pélé? Eller er det i virkeligheden Lionel Messi?

Messi er nummer ét
På FourFourTwos liste har man valgt at tildele førstepladsen til Lionel Messi, der da også er blevet kåret til verdens bedste spiller hele seks gange.

Også andenpladsen går til en argentiner, idet FourFourTwo her har valgt at pege på Diego Maradona. Pélé må således nøjes med en tredjeplads på fodboldmagasinets liste.

Top 15: De bedste spillere i verdenshistorien

1. Lionel Messi
2. Diego Maradona
3. Pélé
4. Johan Cruyff
5. Cristiano Ronaldo
6. Alfredo Di Stefano
7. Franz Beckenbauer
8. Zinedine Zidane
9. Ferenc Puskas
10. Ronaldo
11. Garrincha
12. Michel Platini
13. Marco van Basten
14. George Best
15. Franco Baresi

(Kilde: FourFourTwo).