Top 20: De mest målfarlige spillere i Premier League nogensinde
Foto: Getty Images
Generelle

Top 20: De mest målfarlige spillere i Premier League nogensinde

Sergio Agüero bankede søndag tre kasser i nettet imod Arsenal, og argentineren fortsætter med at kravle opad listen over de mest scorende spillere i Premier League gennem tiderne.

Der er ingen aktive spillere i Premier League, der har scoret flere mål end Manchester Citys Sergio Agüero, og søndag tilføjede argentineren tre mål til sin forvejen imponerende statistik, da Arsenal blev sendt hjem med et 3-1-nederlag.

Agüero kom på tavlen allerede i første minut, og scorede igen til 2-1 kort før pausen, inden han i anden halvleg scorede til slutresultatet 3-1. Dermed er den argentinske landsholdsspiller nu oppe på 157 mål i 227 Premier League, siden skiftet fra Atlético Madrid i 2011.

Når næppe Shearer
30-årige Sergio Agüero mangler dog stadig 104 kasser for at overgå Alan Shearer på førstepladsen, hvilket næppe er realistisk. City-angriberen burde dog kunne nå en plads i top tre, hvis han fortsætter, som han har gjort hidtil. Således er Agüero 'kun' 31 kasser fra tredjepladsen, som i øjeblikket indtages af den tidligere Manchester United-angriber Andy Cole.

Den eneste anden aktive Premier League-spiller på listen, Harry Kane, må siges at have en mere realistisk chance for at indhente Shearer. 25-årige Kane har således scoret 122 mål i 175 Premier League.

De mest scorende spillere i Premier League historie:



Nummer  Spiller Mål 
1 Alan Shearer 260
2 Wayne Rooney 208
3 Andy Cole 187
4 Frank Lampard 177
5 Thierry Henry 175
6 Robbie Fowler 163
7 Jermain Defoe 162
8 Sergio Agüero 157
9 Michael Owen 150
10 Les Ferdinand 149
11 Teddy Sheringham 146
12 Robin van Persie 144
13 Jimmy Floyd Hasselbaink  127
14 Robbie Keane 126
15 Nicolas Anelka 125
16 Dwight Yorke 123
17 Harry Kane 122
18 Steven Gerrard 120
19 Ian Wright 113
20 Dion Dublin 111

(Kilde: premierleague.com)