• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

- Tottenham skal ikke sende Bale tilbage til Madrid

Foto: Getty Images

Ifølge den tidligere Charlton-spiller Darren Ambrose er José Mourinho nødt til at give Gareth Bale en chance for at vise sig frem.

Af gram

Gareth Bale har været lidt af en skuffelse for Tottenham, efter at London-klubben i sommerens transfervindue lejede den walisiske superstjerne i Real Madrid. 

Det er således blot blevet til sølle 160 minutters Premier League-fodbold for den hjemvendte Bale, der primært har fået spilletid i Europa League. Men ifølge talkSPORT-eksperten Darren Ambrose bør Tottenham ikke sende Gareth Bale tilbage til Real Madrid, når den nuværende lejeaftale udløber til juni. 

Læs også: 'Filmende' Tottenham-stjerne udsat for nådesløs hån af Bale

- Du er nødt til at give ham spilletid, hvis han skal blive i Tottenham. Og jeg ville stadig beholde ham, hvis det var op til mig. Selvfølgelig er der nogle spørgsmål om hans fitnessniveau, men vi kommer aldrig til at finde ud af det, før han får lov til at spille. Han fik nogle minutter i dag (i søndagens FA Cup-sejr over Marine, red.), hvilket er godt, lyder det således fra Ambrose, der i sin karriere optrådte for blandt andet Charlton og Newcastle. 

- Men hvis du er José Mourinho og du betaler ham mange penge... jeg tror, at de (Tottenham) betaler ham 220.000 pund (1,82 millioner kroner, red.) ud af hans ugentlige løn på 600.000 pund (4,97 millioner kroner, red.). Ønsker du virkelig at sende ham tilbage til Real Madrid og sætte ham i den situation? I mine øjne er du nødt til at give ham spilletid. Hvis han bliver, så er du nødt til at give ham noget spilletid, så han kan vise, at han stadig kan. 

- Han har stadig indtil til sommer, og da han først kom hertil, kunne man se den indvirkning, han havde på holdet. Selv idag, hvor han sparkede et sløjt frispark, og reaktionen var: 'Utroligt!' Jeg tror, at Sam Matterface (kommentator, red.) sagde, at målmanden kommer til at hænge en plakat at det øjeblik på sin væg. Det er den indvirkning, som den her fyr har. Hvis han kan komme op på bare 60 eller 70 procent... men han har allerede fået lang tid til at nå dertil. 

- Problemet er, at han kommer ind, får et par kampe... og så bliver han skadet. I øjeblikket er han på 40-50 procent, hvis vi taler om hans fitnessniveau. Rent spillemæssigt har han ikke rigtig vist noget af det, som vi ved, at Gareth Bale kan. Han har brug for spilletid. Men hvis man tager et kig på, hvor Tottenham ligger i tabellen... har de råd til at give Gareth Bale chancen og krydse fingre for, at han leverer?

Ikke langt fra toppen
Tottenham ligger aktuelt på fjerdepladsen i Premier League-tabellen, fire point efter topholdene Liverpool og Manchester United, der dog har spillet henholdsvis to og én kamp mere end José Mourinhos mandskab.

Tottenham tager onsdag aften imod Fulham, hvorefter der venter en udekamp mod Sheffield United på søndag.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...