Video : Tipsbladet
Generelle

Træls: Zlatan misser Juventus-brag på grund af ni år gammelt gult kort

AC Milan må klare sig uden Zlatan Ibrahimovic, når Milano-klubben om små tre uger skal forsøge at spille sig i den italienske pokalfinale.

Det sejler for AC Milan i Serie A i denne sæson, men Milano-klubben har stadig muligheden for triumf i Coppa Italia.

Torsdag aften fik Stefano Piolis tropper således 1-1 mod Juventus hjemme på San Siro i den første af to semifinale-opgør mod Torino-klubben. 

Uheldigvis for Simon Kjær og de øvrige AC Milan-spillere må de dog klare sig uden stjernen Zlatan Ibrahimovic i returkampen. Svenskeren har således karantæne på grund af et gult kort, han fik i 2011.

Ronaldo ødelagde humøret
Zlatan Ibrahimovic fik et gult kort efter en halv times spil af torsdagens opgør, da han ramte Matthijs de Ligt med sin albue. I den italienske pokalturnering overføres karantæner ikke til ligaen, og derfor bliver Zlatan Ibrahimovic nu ramt af et gult kort, han fik i Coppa Italia-semifinalen tilbage i maj 2011 mod Palermo.

AC Milan lå længe til at besejre Juventus torsdag aften, efter at Ante Rebic havde bragt værterne i front efter en times spil. Kort efter blev Theo Hernandez dog sendt i bad, og i tillægstiden udlignede Cristiano Ronaldo så på et straffespark.

Returkampen spilles i Torino den 4. marts.