Video : Tipsbladet
Generelle

Trods astronomisk løn: Japansk klub tjener strygende på Iniesta-indkøb

Det har været en fin forretning for Vissel Kobe at hente Andrés Iniesta til Japan, selvom spanieren får udbetalt en voldsom løn.

Ifølge France Football er Andrés Iniesta med en årsløn på 246 millioner kroner den sjettebedst betalte fodboldspiller på planeten.

Alligevel har det været en god forretning for den japanske klub Vissel Kobe at hente Barcelona-legenden. 

Rekordhøjt overskud
Andrés Iniestas tilstedeværelse i Vissel Kobe har således betydet, at den japanske klub har haft en rekordhøj omsætning. Den japanske klub har således præsenteret et overskud på 715 millioner kroner for det regnskabsår, der endte den 31. marts. Det skriver Marca.

Ingen anden japansk klub har tidligere præsenteret så stort et overskud. Vissel Kobes sponsorindtægter er blandt andet steget med 75 millioner kroner efter indkøbet af Iniesta, mens billetsalget også er steget betragteligt. Andrés Iniesta har scoret 10 mål i 44 kampe for Vissel Kobe.