• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Truppen skal forynges: Zidane vil hente to stortalenter tilbage til sommer

Foto: Getty Images

Real Madrid har mange aldrende spillere efterhånden, og cheftræner Zinedine Zidane ønsker til sommer derfor at hente nogle udlejede talenter tilbage til Bernabéu.

Af gram

I Real Madrid-truppen er der hele syv spillere, der er over 30 år, og cheftræner Zinedine Zidane vil til sommer lave nogle væsentlige justeringer af spillertruppen, der således skal have en lavere gennemsnitsalder.

Sergio Ramos, Karim Benzema, Toni Kroos, Gareth Bale, Luka Modric, Marcelo og Nacho er alle fortsat en del af Zidanes planer, men franskmanden ønsker at tilføje et par unge spillere til truppen. Det skriver den spanske avis AS.

Læs også: Fortravlet morgen: Zidane påkørte bil på vej til træning

Gradvis inkorporering
I Real Madrid mener man således, at tiden er kommet til at høste frugterne af den langtidsplanlægning, man har opereret med, hvad angår flere talenter, som er blevet udlejet for at opnå erfaring. Madrilenerne vil dog praktisere en gradvis inkorporering af disse unge spillere, når de ankommer til Madrid, ligesom det har været tilfældet med Ferland Mendy og Federico Valverde. 

Franskmanden og uruguayaneren har således begge gradvist tilkæmpet sig en fast plads i startopstillingen i løbet af sæsonen.

Marokkaner skal tilbage
Zinedine Zidane har først og fremmest kig på to Real Madrid-talenter, som han har i sinde at hente hjem til klubben til sommer. Den ene er Dortmund-højrebacken Achraf Hakimi, som har imponeret i den tyske storklub, siden han blev udlejet dertil i sommeren 2018. Bayern München har udvist interesse i at købe Hakimi, men Zidane har altså et ønske om at hente marokkaneren tilbage til Bernabéu.

Hakimi var blot 19 år, da han blev udlejet til Dortmund, men backen har tilegnet sig masser af erfaring i Dortmund, hvor han i 61 kampe er noteret for ni mål og 14 assists. Dortmund ønsker at beholde Hakimi, men den plan kan tyskerne tilsyneladende skyde en hvid pil efter.

Ødegaard har imponeret
Den anden spiller, som Zinedine Zidane ønsker at se i Real Madrid-trøjen i næste sæson, er norske Martin Ødegaard, som i denne sæson har imponeret stort i Real Sociedad.

Nordmanden scorede for nyligt mod Real Madrid på Bernabéu, da Real Sociedad sendte Zidanes tropper ud af pokalturneringen, og baskerne foretrækker da også at beholde Ødegaard indtil sommeren 2021, som man oprindeligt havde aftalt med Real Madrid. Spørgsmålet er dog, om Zidane vil tillade det.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...