Video : Tipsbladet
Generelle

Udvekslede jokes under målløs affære: Nu bliver Ronaldo hyldet af Mbappé

Efter søndagens Nations League-opgør i Paris hyldede Kylian Mbappé Cristiano Ronaldo som sit store idol.

Cristiano Ronaldo og Kylian Mbappé krydsede søndag klinger, da Frankrig og Portugal mødtes i Nations League.

Opgøret i Paris endte uden scoringer, men humøret så ud til at være højt hos de to superstjerner, der begge var tæt på at komme på tavlen. 

Kort før, at anden halvleg skulle fløjtes i gang, kunne man således se Ronaldo og Mbappé stå og hyggesnakke. Og det så ud til, at portugiseren kom med et par kække kommentarer, for Mbappé smilede i hvert fald fra øre til øre, indtil fløjten lød.

Efter kampen viste Mbappé da også sin respekt for den næsten 14 år ældre Ronaldo. På Instagram delte Mbappé således et billede af sig selv og Ronaldo, med teksten 'Idol', samt en kongekrone-emoji og en ged-emoji. Det engelske ord for ged, 'goat', bruges som bekendt til at beskrive en person, der er 'greatest of all time', det vil sige den bedste nogensinde. 

Fort tidligt at sammenligne
Inden søndagens opgør slog Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, fast, at det stadig er for tidligt at sammenligne Mbappé og Ronaldo.

- Ronaldo var Mbappés idol. Men jeg tror, at Cristiano er og har været et idol for mange unge spillere. Det er svært at sammenligne dem. Cristiano Ronaldo har spillet på det højeste niveau i lang tid. De er ikke på samme alder. Jeg tror, at det vil give bedre mening at lave en sammenligning, når Mbappé er på den alder, som Ronaldo er nu, lød det ifølge Goal fra Deschamps. 

Idol 👑🐐... @cristiano

A post shared by Kylian Mbappé (@k.mbappe) on