• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

United-kaptajn svinet af holdkammerat: - Hold din fucking kæft, dit fjols

Foto: Getty Images

Der var dårlig stemning mellem Harry Maguire og Marcus Rashford under onsdagens skuffende nulløsning mod Crystal Palace.

Af gram

Manchester United smed onsdag to point i kampen om en plads i top fire, da Ole Gunnar Solskjærs tropper måtte nøjes med 0-0 i udekampen mod Crystal Palace. 

De røde djævle holder fast i andenpladsen, idet Leicester kun fik 1-1 mod Burnley. Til gengæld er Manchester United nu hele 14 point efter Manchester City, mens der nu kun er syv point ned til Chelsea, der ligger på femtepladsen, men har en kamp i hånden. Og frustrationerne fik da også frit løb blandt Manchester United-spillerne under onsdagens opgør på Selhurst Park. 

Ophedet skænderi
For tredje kamp i træk måtte Manchester United således gå fra banen uden at have scoret, og i anden halvleg blev holdets anfører, Harry Maguire, så rasende på Marcus Rashford, da angriberen endte med at blive dømt offside i en ellers lovende situation. 

- Hvad vil du have, at jeg skal gøre? lød det, ifølge Daily Mail, fra Rashford, der tydeligvis var irriteret over Maguires kritik.

Anføreren gav herefter den offensive stjerne klar besked. 

- Lad være med at stå i fucking offside! lød Maguires svar således.

Marcus Rashford var dog tilsyneladende ikke tilfreds med at blive sat på plads af sin kaptajn.

- Hold din fucking kæft, fucking knobhead, lød Rashfords besked til Maguire således.

'Knobhead' er et begreb, der beskriver en person, der er meget uintelligent, og som på dansk kan oversættes til 'fjols'. 

Elendig boldkontrol
Harry Maguire var dog ikke den eneste, der var utilfreds med Marcus Rashford i opgøret mod Crystal Palace. Efter slutfløjtet fik angriberen også kritik af Manchester United-legenden Gary Neville.

- Det var en virkelig skidt præstation, det må vi gøre klart. De er så ringe. Marcus Rashfords boldkontrol i anden halvleg var elendig. I øjeblikket formår han ikke at kontrollere bolden, når den kommer i hans retning, lød det således fra Neville. 

Der venter på søndag en ganske vanskelig opgave for Manchester United, som her møder Pep Guardiolas Manchester City-mandskab på Etihad Stadium.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...