Video : Tipsbladet
Generelle

United-legende: Pogba fortjener bedre end United

Den tidligere Manchester United-spiller Paul Ince, mener ikke at Uniteds trup er god nok til en spiller af Paul Pogbas kaliber.

Manchester United er kommet ned på jorden igen, efter at Ole Gunnar Solskjær har overtaget trænerjobbet permanent i klubben. United startede ud som lyn og torden under nordmanden, men de har nu ramt en dårlig stime, hvor de har tabt fem af de sidste syv kampe. 

Paul Pogba lignede en genfødt fodboldspiller i starten under Ole Gunnar Solskjær, men han er faldet i niveau sammen med resten af United-mandskabet. Ifølge den tidligere spiller i klubben Paul Ince, så fortjener Pogba bedre holdkammerater. 

- United kan ikke overlade alt til Pogba. Folk er nødt til at tage ansvar og vise deres kvalitet omkring ham. Pogba fortjener at være på et hold med lutter topspillere, og det mener jeg ikke, United er i øjeblikket. Når de spillere i Champions League, er det nemt at se, at spillerne simpelthen bare ikke er gode nok, siger Paul Ince i en klumme for Paddy Power. 

Manchester Uniteds sidste mål i sæsonen er en top fire-placering i Premier League. Her møder de påskedag Everton.