Video : Tipsbladet
Generelle

United, Tottenham og Newcastle kæmper om Lille-stjerne - her er prisskiltet

Manchester United, Tottenham og Newcastle er alle parat til at byde på Lille-fløjspilleren Jonathan Ikoné.

Lille sluttede i den netop afsluttede Ligue 1-sæson på en imponerende 4. plads, og det var i høj grad takket være Jonathan Ikoné, der var en af holdets bærende spillere sæsonen igennem. 

Det er dog ganske sandsynligt, at Lille mister den Ikoné denne sommer. Ifølge det franske medie Telefoot, holder adskillige Premier League-klubber nemlig ganske nøje øje med den 22-årige fløjspiller. 

Der skal angiveligt være tale om primært Tottenham og Newcastle, ligesom Manchester United også overvejer ham som en mulighed, hvis det ikke lykkes at hente Jadon Sancho i Dortmund. 

Det fremgår dog, at de interesserede klubber virkelig skal hoste op med de helt store penge, hvis de vil have fat i Ikoné - Lille kræver således knap 500 millioner kroner for franskmanden.