Video : Tipsbladet
Generelle

Uruguayaner siger farvel til Juventus for tredje gang

Martin Caceres forlader Juventus efter denne sæson, og dermed er hans tredje ophold i den italienske storklub forbi.

Det er de færreste fodboldspillere, der får lov at spille i en storklub som Juventus. Uruguayaneren Martin Caceres har dog fået fornøjelsen af at spille i den italienske storklub i hele tre omgange. Men nu er det slut. 

Den 32-årige forsvarsspiller blev hentet tilbage til klubben i januar, da Mehdi Benatia skiftede til Qatar, men nu er det slut. Det bekræfter Caceres på sin Instagram-profil.

- Hele min familie er blevet formet af Juventus.

- Min søn Leo blev født i Torino og er Juventus-fan, og min datter Martina har tilbragt hele sit liv her. Jeg vil aldrig glemme Juventus og de skønne fans, skriver Martin Caceres på sin Instagram-profil. 

Martin Caceres nåede ni Serie A-optrædener for Juventus i denne sæson, hvor han vandt sit sjette mesterskab med klubben.