Video : Tipsbladet
Generelle

Utrolige Messi: Se 'Bruce Lee'-billedet, der er gået viralt

Lionel Messi leverede i VM-kvalifikationskampen mod Paraguay en tæmning, der efterfølgende har fået internettet til at koge over.

Argentina måtte fredag nøjes med 1-1 i VM-kvalifikationskampen mod Paraguay, men Lionel Messi fik alligevel leveret en aktion, der efterfølgende har trukket stor opmærksomhed. 

Det var dog hverken et mål eller en assist, som Barcelona-stjernen henrykkede fansene med, men derimod en tæmning, der næsten burde være fysisk umulig for den blot 1,70 meter høje Lionel Messi. 

Fandt sin indre Bruce Lee frem
I hjemmekampen mod paraguayanerne leverede Messi således en karate-lignende tæmning, der fik internettet til at koge over. 'Lionel Messi finder sin indre Bruce Lee frem, med en tæmning mod Paraguay, som er gået viralt', skriver Football Espana således. 

Messi tæmmede angiveligt bolden på et tidspunkt, hvor bolden var 1,82 meter over jorden. 

Med pointtabet mod Paraguay må Argentina fortsat nøjes med andenpladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Efter tre runder fører Brasilien således med ni point, efter at Liverpool-stjernen Roberto Firmino lørdag sikrede Tites tropper en 1-0-sejr over Venezuela. Argentinas næste kamp er på onsdag, hvor der venter en udekamp mod Peru.