Video : Tipsbladet
Generelle

Van Dijk: Firmino er den bedste, jeg har spillet sammen med

Liverpools stjerneforsvarsspiller peger på en nuværende holdkammerat, som den bedste han har spillet sammen med.

Virgil Van Dijk er blevet en publikumsfavorit i Liverpool og på Anfield. 

Han har transformeret Liverpools vaklende defensiv til en af de bedste i verden, og det skaffede den engelske storklub deres sjette Champions League-titel i juni. 

I et stort interview med den engelske avis The Times fortæller den hollandske forsvarsspiller om den fantastiske sæson i fjor. 

- Den bedste kamp, jeg har været med til var returkampen mod Barcelona. 

Van Dijk fortæller videre, at han den bedste kamp, han nogensinde har set er den samme kamp mod Barcelona. 

- Jeg har set kampen igen, siger han til The Times. 

I samme interview fortæller han også, hvilken spiller, der er den bedste, han har spillet på samme hold med. 

- Jeg er nok lidt farvet og siger en af mine holdkammerater nu. Jeg vil sige Roberto Firmino er den bedste, jeg har spillet sammen med. 

Virgil Van Dijk regnes som en af favoritterne til at vinde Ballon d'Or senere på året.