Når indøvede detaljer fra træningsbanen lykkes, så får det ofte fodboldseere til at gnide sig i øjnene. Timers hårdt arbejde på træningsbanen, der ender med at være perfekt udført i en betydende kamp får selv de mest kritiske eksperter til at klappe i deres hænder.
Sådan en episode var seere af Championship-kampen mellem Fulham og Bournemouth fredag aften vidne til. Her bragte Bournemouth sig i front efter blot syv sekunder af anden halvleg ved den tidligere Liverpool-angriber Dominic Solanke.
Han var dog ikke eneste hovedrolleindehaver. Målet blev nemlig sat op af danske Philip Billing, som fandt Solanke med en genial aflevering.
Se selv målet i afspilleren.
Kampen endte 1-1.