Video : Tipsbladet
Generelle

Xabi Alonso: Jeg var i lidelse mod Klopp - man brød nærmest sammen

Xabi Alonso nød ikke at spille mod Klopps Dortmund-mandskab, da han selv var i Bayern.

Jürgen Klopps Liverpool-mandskab har imponeret alt og alle de seneste par sæsoner, både på grund af den succes han har opnået, men lige så meget på grund af den energiske spillestil, han har bragt til Nordengland. 

Nogenlunde samme spillestil implementerede han også i Dortmund, og det var absolut ikke en fornøjelse at spille imod, afslører pensionerede Xabi Alonso. 

- Jeg led i kampe mod Klopps Dortmund. Han ville have dig låst i et bur. Han prøvede at sætte fælder op. Hans Dortmund-hold ventede på, at du ville blive låst i en firkant mellem angriberne og hjælperne. Det var organiseret presspil. Deres fløjspillere spillede ikke som typiske fløjspillere, og de gik ned for at tage bolden fra dig. Han (Klopp, red.) pressede mig hele tiden, sagde Alonso i et interview med The Athletic. 

- Jeg nød stemningen i de here kampe, fordi de var virkelig vigtige, men den udfordring som Dortmund præsenterede, var gigantisk. Jeg var ikke glad for at spille mod dem alene, fordi det var så intenst, at man nærmest brød sammen. 

Alonso roser samtidig Klopps rival, Pep Guardiola, som han spillede under i Bayern. 

- Med ham følte jeg, at vi kendte modstanderen bedre end dem selv. Men han var ikke bare pragmatisk. Han viste uhæmmet, naturlig entusiasme. Fodboldsæsoner er lange, men Pep virkede aldrig træt. Han var altid opmærksom, altid klar. Det kunne tilføje et ekstra par meter til spillernes ben, når det betød allermest.