Xavi og Pique skal med Cataloniens landshold
Foto: Getty Images
Generelle

Xavi og Pique skal med Cataloniens landshold

Når det catalanske landshold møder Venezuela den 25. marts, bliver det med blandt andre Xavi og Pique på holdkortet.

Selvom Catalonien hverken er medlem af UEFA eller FIFA, har de lov til at spille venskabskampe mod lande, som ellers spiller i turneringer under en af de to organisationer.

En venskabkamp mod Venezuela er derfor blevet arrangeret, og her stiller holdet med flere store navne, hvor især Xavi, som i dag spiller i Qatar, og Barcelonas Gerard Pique skiller sig ud.

Truppen indeholder flere tidligere Barcelona-spiller som Marc Bartra, Aleix Vidal og Bojan Krkic. I Spanien har udtagelsen skabt kontrovers, og flere LaLiga-klubber har nægtet deres spillere at deltage.

Det gælder for Huesca, Real Valladolid og Rayo Vallecano, mens også Watfords Gerard Deulofeu fik nej fra sin engelske arbejdsgiver.

Truppen:
Målmænd:
Isaac Becerra, Edgar Badia

Forsvarsspillere: Gerard Pique, Martin Montoya, Marc Bartra, Aleix Vidal, Didac Vila, Marc Muniesa, Marc Cucurella

Midtbanespillere: Xavi Hernandez, Victor Sanchez, Pere Pons, Oscar Melendo, Joan Jordan, Alex Granell, Oriol Romeu, Aleix Garcia

Angribere: Sergio Garcia, Bojan Krkic, Marc Cardona

Kampen mod Venezuela bliver spillet den 25. marts på Estadio Montilivi, hvor Girona normalt huserer.